Film i skolen

Die Asta

Die Asta er Vordingborg Kommunes store skolefilmfestival, hvor alle kommunens 8. klasser producerer film, som dyster om både tekniske priser og fantasifuldt indhold.

Vinderfilm går videre til den landsdækkende skolefilmfestival TheNextFilmFestival, som hvert år afholdes i august måned i Odense under den prestigefyldte Odense International Film Festival, OFF i daglig tale.

Die Asta er opkaldt efter stumfilmdivaen Asta Nielsen (1881-1972), som er filmhistoriens måske største ikon.

Die Asta er et partnerskab mellem Filmfabrikken, Professionshøjskolen Absalon og Vordingborg Kommune.

FilmSkoleVordingborg

Die Asta er også den festlige kulmination på et undervisningsforløb, hvor film integreres i hele skoleforløbet med animationsfilm i indskolingen (3. klasse) og filmøvelser på mellemtrinnet (6. klasse).

Det er målet, at FilmSkoleVordingborg, som projektet hedder, skal være et filmpædagogisk laboratorium, der skal være med til at gøre Vordingborg til en filmkommune, hvor børn og unge har mulighed for at opleve film, lære om filmsproget og selv producerer film.


FilmSkoleVordingborg handler om mediedannelse og digitale kompetencer. Filmarbejdet beskæftiger sig nemlig med det 21. århundredes fire vigtigste kompetencer, kreativitet, kollaboration, kritisk tænkning og kommunikation, og benytter samtidig alle danskfagets tolv faglige kompetencer.

 

Elever og lærere på Møn Skole fortæller om deres oplevelser af et filmproduktionsforløb med Filmfabrikken. 3. klassetrin lavede stopmotion animationer, og 6. klassetrin lavede kortfilm:

https://www.youtube.com/embed/kbfqRzou0qQ
Film i skolen - evalueringsinterview

Film i skolen - evalueringsinterview