Filmlab – Gå til film!

Et lokalt fritidstilbud til børn og unge

Etablering af en lokal filmskole (et Filmlab) for 13-18 årige der virkelig vil film og gerne vil dygtiggøre sig. Næste skridt kan være Talentskolen i Næstved, Filmhøjskolen Møn eller Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Undervisningen foregår en gang om ugen og kan strække sig over for eksempel tre år, hvor hvert år er en afsluttet enhed. Hvert år afsluttes således med en afgangsfilm, som kan sendes til diverse filmfestivaler for unge. Eleverne vil med praktiske øvelser gennemgå alle filmproduktions faser og arbejde med semiprofessionelt udstyr. Undervisningen varetages af opkvalificerede lokale aktører (Producere) og kan typisk etableres i samarbejde med kommunens ungdomsskole.

Pakken indeholder:

Filmfabrikken vil bidrage til etableringen af et “Filmlab” gennem konsulentbistand til indkøb af udstyr, indretning af lokaler, undervisningsmaterialer samt rekruttering, opkvalificering og løbende sparring af producer.